PROCOM A/S

Forstyrrelse i modtagere, forårsaget af effektfulde signaler udenfor modtagefrekvensen

Duplexfiltret og dets funktioner

Et af de mest bredt brugte filtre, når man skal sammenkoble sendere og modtagere, der arbejder samtidigt, men på forskellige frekvenser, er DUPLEXFILTRET.

En typisk modtager til 465 MHz kan modtage et signal på 0.3 µV eller -117 dBm ved ca. 12 dB støjdæmpning (eller udtrykt som 0.3 µV for 12 dB SINAD).

Det forudsættes, at modtageren anvendes med en sender på 25 W eller 10. log.

Dette illustreres i nedenstående diagram:

Hvis der skitseres i modtagerens tilstødende-(kanal) selektivitet, der er 80 dB stigende med ca. 5-8 dB pr. MHz gående væk fra modtagerfrekvensen, vil man se, at der kræves ca. 50-55 dB dæmpning for at forhindre senderen i at overbelaste modtageren.

Denne dæmpning kan opnås med et stop-pasfilter med ca. 55-60 dB dæmpning og et indsatstab på ca. 1 dB.

Dette system kunne anvendes, hvis senderen kun udstrålede 460 MHz, med andre ord, en ideel sender.

Desværre er dette aldrig tilfældet. Reguleringer bestemmer, at støj og falske signaler skal være under -36 dBm eller 80 dB under 25 W afgivet effekt (43 + 10 . log afgivet effekt) eller (44-80) dBm = -36 dBm.

Hvis man indsætter denne grænse i diagrammet nedenfor, vil man se, at det -117 dBm store signal er "kvalt" af sidebåndets støj, der er ca. 50-60 dB stærkere.

Derfor skal senderen udstyres med et båndpas / båndstopfilter med en dæmpning på 60-70 dB.

Den ideelle situation, hvor både sender og modtager arbejder tilfredsstillende på samme tid, er vist nedenfor:

Som det tydeligt fremgår af diagrammerne, er modtageren nu beskyttet mod overbelastning fra den aktuelle senderfrekvens af et båndstop/båndpasfilter og fra senderens sidebåndsstøj af et båndpas/båndstopfilter.

Hvis disse filtre kombineres i ét filter, er dette filter et duplexfilter.

Båndpas/båndstopfilter

Hvis flere sendere arbejder i området, hvilket ofte er tilfældet, kan det være nødvendigt med yderligere filtre foran modtageren for at forhindre intermodulation.

Hvis en anden sender med en afgivet effekt på 0 dBm og en sender på +44 dBm, men med en separationsdæmpning på ca. 44 dB indsættes i diagrammet, kan man se, at den kan forstyrre modtageren.

Denne sender skal dæmpes ca. 20 dB, hvilket kan opnås med et båndpasfilter foran modtageren.

Dette vises i diagrammet nedenfor:

Det ses, at dette båndpasfilter også giver ekstra isolation til denne og andre tilstødende sendere.

En anden løsning ville være at indsætte et båndstopfilter.

Diagrammet illustrerer, at kun et smalt frekvensbånd vil blive dæmpet - alt andet passerer uden nævneværdig dæmpning. I dette tilfælde yder båndstopfiltret ca. 50 dB dæmpning på sender II - en større dæmpning end den, båndpasfiltret yder.

Imidlertid giver båndstopfiltret ikke samme beskyttelse mod uønskede frekvenser som båndpasfiltret.

Lavpas / højpasfiltre.

Lavpas- og højpasfiltre vil være velegnede til at kombinere sendere/modtagere i forskellige bånd på den samme fødeledning og/eller antenne. Da de benyttede frekvenser er langt fra hinanden, behøver filtrene ikke have den samme stejle profil som duplexfiltrene. Dette betyder, at disse filtre ofte kan laves af mere enkle LC kredsløb, og som et resultat deraf er lavpas / højpasfiltre begge mindre og ofte billigere end høj Q filtre.

En anden vigtig funktion kan være at forhindre direkte signalopsamling i modtagerens mellemliggende frekvens og, lige så vigtigt, at reducere modtagerens følsomhed til 2. ordens intermodulationsprodukter.

Men lavpasfiltrets primære opgave er især relateret til senderen. Her kan det medvirke til at reducere de harmoniske svingninger fra senderen og dæmpe enhver harmonisk svingning, der udvikles i enhver cirkulator eller isolator.

Top af side
 
Print denne side