PROCOM A/S

Antenner for bevægelige enheder

Antenner for "mobile" enheder kan deles op i land-mobile antenner, maritim-antenner, portabel-antenner og flyantenner.

Land-mobile antenner

Kvartbølgeantenner:
De almindeligste køretøjsantenner udnytter biltaget som den ene halvdel af antennesystemet. Antennen er en såkaldt "monopol på jordplan".

Grundtypen er en såkaldt kvartbølgeantenne.

Man udnytter her, at antennen er tæt på 50 Ω, når pisken er ca. 1/4 bølgelængde lang ved arbejdsfrekvensen.

Når pisklængden øges, stiger antennens gain. Gain'et falder dog igen, hvis pisklængden bliver over 5/8 bølgelængde.

Når pisklængden øges,stiger antennens gain

Collineære antenner:
Skal der opnås yderligere gain, må man anvende såkaldt "collineære" antenner, hvor flere udstrålende strålerstykker er stablet oven på hinanden og arbejder sammen om at koncentrere udstrålingen i horisonten.

Bedste monteringssted er midt i biltaget, hvor bedste rundstrålingskarakteristik opnås.

Mange antenner udnytter biltaget somden ene halvdel af antennesystemet

Maritim-antenner

Maritimantenner minder meget om rundstrålende basestationsantenner, blot stilles der her som regel skærpede krav til mekanisk robusthed og korrosionsbestandighed.

Maritimantenner minder om rundstrålende basestationsantenner,
dog med skærpede krav til robusthed

Maritim kommunikation foregår overvejende på mellembølge-, kortbølge­ og maritim VHF-båndene.

Portabel-antenner

Kvartbølgeantenner:
Portabelantenner er ligesom mobilantenner som regel 1/4 bølgeantenner "monopoler", som udnytter portabelapparatets chassis som jordplan, dvs. som den ene halvdel af antennesystemet.

Som følge af dette som regel utilstrækkelige jordplan, samt håndens eller kroppens tilstedeværelse er udstrålingen fra portabelapparater ofte meget dårligt defineret.

Man må generelt regne med lav virkningsgrad for portabelantennesystemer, både på grund af mistilpasningstab og tab på grund af ”væltet” udstråling.

Halvbølgeantenner:
Anvendes imidlertid antennepiske, som er 1/2 bølgelængde lange sammen med et tilpasningskredsløb, kan man opnå, at antennen er uafhængig af kabinettet.

Antennen fungerer "i sig selv", og i middelværdi opnås en så kraftig forbedring som 5 dB! (i forhold til en 1/4-bølge antenne på samme apparat).

Portabelantenner er som regel
1/4 bølgeantenner "monopoler"
En forbedring på 5dB opnås ved brug
af en 1/2 bølgeantenne
+ et tilpasningskredsløb

Flyantenner

Flyantenner var før i tiden altid anbragt uden for flyets krop, men i vore dage behersker man til fulde den teknik, som er nødvendig for at kunne indbygge antennerne som en integreret del af flyets krop og alligevel opnå en tilfredsstillende udstrålingskarakteristik.

Flyantenner er i dag integreret i flyet
Top af side
 
Print denne side