Mikrobølgeantenner
Procoms program inden for mikrobølgeantenner er rettet mod professionelle såvel som amatører og omfatter rundstrålende antenner, parabolantenner og professionelle linkantenner.
Procoms mikrobølgeantenneprogram er designet af erfarne ingeniører. Antennerne er robust konstrueret og brugen af højkvalitetsmaterialer, sammenholdt med et omfattende QA-system, sikrer den høje kvalitet både i relation til elektriske specifikationer og til mekaniske parametre.
Procoms standard mikrobølgeantenner dækker frekvensbånd fra 5 GHz til 110 GHz og er ideelle til faste forbindelser og punkt-til-multipunkt brug, f.eks. RLAN, videoforbindelser og datatransmission. Mikrobølgeantennerne fås i både kraftige materialer og letvægtsversioner og er coatede, så de modstår alle vejrforhold.
Procom har en lang tradition for et tæt samarbejde med kunder om skræddersyede antenneløsninger til specifikke projekter.


